søndag den 16. september 2012

Bolde


Så blev der hæklet 3 bolde i forskellige størrelser. De er hæklet med dobbelt garn og der er en bjælde i hver. Den mindste er hæklet efter opskriften på Søstrene Grenes hjemmeside, de andre er jeg selv kommet frem til... Den største er ca 20 cm i diameter.
Nu pynter de fint på børneværelset hos min søster og svoger.


søndag den 9. september 2012

Uro med dyr

Så er blev jeg færdig med en uro med primært bondegårdsdyr. Den er til min søster og svoger som har termin om et par uger. De har landbrug, så kunne det være mere passende? Opskrifterne er fra bogen "Hæklede dyr" af Maja Hansen
 
 















onsdag den 1. august 2012

Nyt projekt... igen...

Ja, så har jeg igen kastet mig over et nyt og spændende projekt. Denne gang har det været at sy et slør. Min søster og hendes mand blev gift d. 21. juli 2012. Da jeg var med hende ude at se på slør før brylluppet, kostede slørene det hvide ud af øjnene, og vi aftalte at jeg skulle forsøge at sy et til hende!
Jeg brugte mit eget slør som skabelon, syede blonden på og monterede det på en kam, som jeg havde købt i matas. 
Her er resultatet:



 Og til sidst lige et bryllupsbillede af det smukke par. Tillykke!

mandag den 30. juli 2012

Blomster-uro

Denne blomster-uro er lavet ud fra inspiration af en uro set i BabySam. Blomsterne er hæklet ud fra bloggeren Hanne Rimmens Univers DIY.
Uroen er til min søster som har termin til september. Ihh hvor jeg glæder mig!



tirsdag den 3. juli 2012

iPad

Jeps, jeg blev for noget tid siden den glade ejer af en iPad, og bruger nu kun sjældent min Mac.
Jeg har hæklet en sleeve til den, se her:


mandag den 2. juli 2012

Mums

Så gik de tre dage endelig, og jeg står nu med tre liter lækker hyldeblomstsaft! Det har en rigtig dejlig og kraftfuld smag. Det skal jeg helt sikkert have lavet mere af.
Det er nemt og godt - perfekt til en travl hverdag!


søndag den 1. juli 2012

Et nyt projekt

Ja, så har jeg igen kastet mig over et nyt projekt. Hvornår lærer jeg at stoppe med det? Nok aldrig..
Nå, men mit nye projekt er .... fondant!
Jeg blev inspireret af en ven og har nu læst en masse dejlige blogs om dette. Så... Den anden dag kørte jeg i Specialkøbmanden sammen med min mand og Daniel (synes det ville være synd for min mand hvis han selv skulle med mig derud) og så fik jeg købt nogle grundting ind til at kunne kaste mig ud i projektet.
Jeg havde desværre købt for lidt fondant, og siderene kunne derfor ikke blive dækket som ellers planlagt - men hvad, det må jeg jo bare gøre næste gang.
Jeg tror lige at man skal øve sig et par gange inden resultatet bliver som man gerne vil det. Men øvelse gør vel mester?

lørdag den 30. juni 2012

Cardigans

Så blev jeg helt færdige med disse to cardigans til Baby Pedersen.
Det er altid dejligt at blive færdigt med et projekt og stå med et produkt i hånden :)
Nu glæder jeg mig bare til at se modellen der skal bære dem, men hvis tiden bliver ved med at løbe lige så stærk som den har gjort det sidste halve år, så kan det vel snart blive september?!?
Jeg har hæklet dem efter bogen 'Babyhæklet' af Sys Fredens




fredag den 29. juni 2012

Hyld


I dag har jeg været ude at plukke hyldeblomster, og har været ved at lave saft! Mmmm hvor det dufter dejligt og det er utrolig nemt! Nu er det bare at vente i tre dage og så hælde det på flasker. Mon min tålmodighed strækker så langt?



søndag den 10. juni 2012

Tiden flyver afsted

Det er ikke til at følge med. De sidste par måneder er bare forsvundet ud af min kalender. Jeg har fået et studiejob, og har nu meget mindre fritid. Dermed har jeg svært ved at nå at lave alle mine kreative projekter, men lidt bliver det da til.


mandag den 16. april 2012

Bagagerumsmarked

I weekenden var manden min og jeg i Silkeborg til bagagerumsmarked. Her fik vi nogle ting med hjem, som vi lige stod og manglede - eller noget :)
Her er nogle billeder af noget af det vi fik slæbt med hjem. Der blev rigtig pruttet om prisen.

Lysestager og den gamle ramme med buet glas.
 Tea for 2.
 Globus bogstøtte

tirsdag den 3. april 2012

En glædelig nyhed

Jubiii... Jeg skal være moster :) Min ældste søster er gravid, så nu er jeg rigtig gået i gang med at hækle 'baby-ting'. Jeg nyder at hækle ting som andre kan få glæde af.
Her er et par huer - både i drenge og pige farver.


mandag den 26. marts 2012

Sidespringshandling nr 135.

I disse uger er jeg ved at læse til eksamen, og hold op hvor er jeg blevet god til at lave sidespringshandlinger. Dette er resultatet på en af sidespringshandlingerne.
Der er allerede en mere på vej. På torsdag skal jeg til eksamen og hvor jeg dog glæder mig til at den er overstået så jeg kan være kreativ uden at kalde det en sidespringshandling, og IKKE have dårlig samvittighed over at jeg ikke læser :)

torsdag den 22. marts 2012

Endnu en elefant kom til verden

Jeg har tidligere lavet en af disse elefanter, og nu er endnu en kommet til verden. Opskriften er fra Stof og Stil og garnet er købt i Søstrene Grene.


tirsdag den 20. marts 2012

Opmuntring :)

Lige nu læser jeg til DKK-eksamen (Dansk, kultur og kommunikation) og hold op hvor har jeg allerede lavet mange sidespringshandlinger. Jeg faldt lige over denne i en af mine sidespringshandlinger. En dejlig opmuntring midt i eksamenslæsningen.

onsdag den 14. marts 2012

Små søde skåle...

På en indkøbstur i Netto i dag fandt jeg disse små skåle i dejlige farver. Det tog godt nok lidt til at få overtalt min mand Henrik til at vi ikke ville kunne undvære disse skåle :) 8kr pr styk - et fund i mine øjne. De blev allerede taget i brug til aftensmaden.
 


tirsdag den 13. marts 2012

Alle regnbuens farver - minder gennem billeder

Tidligere i dag sad jeg og kiggede nogle gamle billeder igennem. Jeg stoppede op ved nogle billeder fra i sommers hvor vi var i Aros. Vi var oppe i 'Rainbow' hvor vi kunne se Århus i alle regnbuens farver :) Ihh hvor var det smukt og en sjov oplevelse.
Hvor er billeder dog bare en god måde at gemme minder på!


mandag den 12. marts 2012

MacBook Sleeve

Nu kan Mac'en blive klædt på til foråret. Opskriften er fra Lutter Idyls Hjemmeside.
Jeg har allerede lyst til at lave den i andre farver, men det er manden ikke helt enig i :D Han mener at jeg skal have gjort nogle af mine andre kreative projekter færdige først - det har han nok lidt ret i...